1-2 jurastuderende søges
Søger du et relevant studiejob, hvor du får lov til at arbejde med de daglige opgaver på et advokatkontor?
Vi har travlt hos Advokatfirmaet Archa og søger derfor 1-2 jurastuderende, hvoraf én har særlig interesse for strafferet.
Om dig
Du er 3. års studerende eller i gang med dit første år på kandidatuddannelsen.
Som studerende skal du udføre juridisk sagsbehandling i samarbejde med kontorets ansatte. Arbejdsopgaverne er mangeartede og omfatter blandt andet:
- Udarbejdelse af juridiske notater og processkrifter
- Forberedelse af procedurer til hovedforhandlinger
- Juridisk informationsindsamling
- Selvstændig sagsbehandling og klientkontakt
- Diverse opgaver relateret til drift af advokatvirksomhed
Dit cirka timetal vil være 8-15 timer/ugen, afhængigt af hvor travlt vi har og dine muligheder.
Vi forventer, at du i starten er på vores Esbjerg-kontor, beliggende 1 minuts gang fra banegården, det meste af din arbejdstid, men inden for en overskuelig tidshorisont vil det være muligt at arbejde delvist hjemmefra.
Det er vores ønske, at du bor i Esbjerg/Varde eller har et ønske om at flytte dertil, da vi håber på en langvarig relation og på at du vil forblive en del af virksomheden efter endt studie.
Det er altafgørende for os, at du har det rigtige mindset. Det vil sige lyst til at være en del af et team samt lyst til at yde en god service og til at prioritere den tætte relation til kunderne højt.
Mulighed for at blive juridisk praktikant i et semester
Hvis du ønsker at prøve teorien yderligere af i praksis, tilbyder vi, at du kan blive tilknyttet som juridisk praktikant i et semester, med mulighed for fastansættelse som stud.jur./advokatfuldmægtig efter endt praktik.
Kort om dét at være juridisk praktikant: Der er udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med en varighed af 4.5 måneder, der tæller 20 ECTS-point. Det betyder, at du kan vælge at følge et kursusfag ved siden af praktikken, som du naturligvis vil have fri til at deltage i. Praktikforløbet skal forhåndsgodkendes af dit universitet.
Om Advokatfirmaet Archa
Hos Advokatfirmaet Archa er der højt til loftet og tonen er uformel. Vi har løbende fokus på optimering af processer og anvendelse af digitale muligheder.
Vi har kontorer i Esbjerg og Varde og vores tre overordnede specialer er: Generel erhvervsret, hushandler og retssager.
Vi er i alt 5 ansatte og vi gør stor brug af intern sparring, så på samme måde som vi vil dele ud af vores viden, håber vi, at du vil dele ud af din, så vi i fællesskab kan øge vidensniveauet.
Vi tilbyder:
- En travl og afvekslende hverdag
- Stor selvstændighed i udførelsen af opgaverne
Sådan søger du
Vi vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger, så send din ansøgning afsted til os hurtigst muligt til advokat Bente Riis Fogsgaard på mail: bente@archa.dk. Udover selve ansøgningen bedes du vedhæfte karakterudskrift og CV.
Du kan læse mere om advokatfirmaet Archa ApS på www.archa.dk, og du er velkommen til at kontakte os på telefon: 44 22 56 00, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!