Vi bistår dig bl.a. med:
Ofte stillede spørgsmål om retssager
Retshjælp er en del af de flestes private forsikringer – typisk via indbo, hus eller motorkøretøjsforsikring. Betingelsen for at opnå dækning er, at der er tale om en privat tvist. Sager omkring ansættelsesforhold (arbejdsskade, usaglig opsigelse, uenighed om ansættelsesvilkår o. lign.), privat udlejning og lignende dækkes ikke, da dette betragtes for erhvervsmæssige forhold.
Forsikringsselskabet skal via en advokat modtage en ansøgning med en redegørelse for sagen og for det juridiske grundlag for sagen, til brug for vurderingen af, om der kan gives retshjælp. Kun hvis der er rimelig mulighed for at vinde sagen, gives der dækning. Der er derimod intet økonomisk kriterium som ved fri proces, og retshjælp kan godt meddeles ved siden af fri proces.
Bemærk, at retshjælp ikke kan gives til sager, der behandles ved eller kan behandles ved et forbrugerklagenævn, ligesom retshjælp kun kan gives på et tidspunkt, hvor det kan dokumenteres, at der foreligger en tvist. Retshjælp kan derfor fx ikke gives til inkassering af udestående skyldige beløb, hvor modparten ikke har bestridt, at være beløbet skyldig.
Har du en indkomst under et, hvert år nærmere reguleret beløb, har du mulighed for at få økonomisk støtte til førelse af en retssag.
Fri proces kan opnås, såfremt følgende 2 betingelser er opfyldt:
- Der er rimelig grund til at føre proces
- Visse økonomiske betingelser er opfyldt
Ad 1 – Rimelig grund
Civilstyrelsen vurderer, om man har rimelig mulighed for at vinde sagen og rimelig grund til at få sagen prøvet. Der skal, ved indgivelse af ansøgningen nøje redegøres for sagens bevismæssige og juridiske grundlag. Advokatfirmaet ARCHA bistår med udarbejdelse af ansøgning til Civilstyrelsen.
Ad 2 – Økonomiske betingelser
Indkomsten for ansøgeren, hvis denne er enlig, må ikke overstige kr. 315.000 (2017) eller kr. 400.000 (2017) i husstandsindkomst hvis ansøger er samlevende. Der tillægges kr. 55.000 pr. hjemmeboende barn under 18 år.
Der kan i særlige tilfælde meddeles fri proces selvom de økonomiske betingelser ikke er opfyldt. Læs mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside.
Nej, ikke alle sager kan betale sig at føre, hvis du skal være repræsenteret af en advokat. Medmindre der er andet end økonomien på spil eller sagen har betydning for flere, kan det sjældent betale sig, at føre sager med en sags genstand under kr. 50.000 (Såkaldte ”småsager”).
Dette skyldes, at udgifterne ved at føre ”småsager” er for store i forhold til, hvad man kan få ud af, ved at føre disse sager. Selvom du vinder sagen, tillægger retten dig ikke omkostninger nok, til at dække dine udgifter ved at føre sagen.
Læs mere om mulighederne i reglerne om småsags proces på domstolenes hjemmeside.
Retshjælpsforsikring
Derudover skal du være opmærksom på, at du med stor sandsynlighed ikke kan få din retshjælpsforsikring til at dække dine omkostninger, til at forberede sagen. Der er dog mulighed for, at få retshjælpsdækning til domsforhandlingen ved retten. Kontakt os til en uforpligtende, gratis drøftelse herom.
Se evt. mere på brancheforeningen Forsikring og Pensions´ hjemmeside.
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, til en gratis uforpligtende drøftelse at, hvorledes du skal forholde dig, hvis du ønsker at rejse et krav under 50.000 kr.
De aktuelle sagsbehandlingstider afhænger af:
- Sagsbehandlingstiden hos den ret, hvor sagen føres.
Sagens kompleksitet og art – involverer sagen fx syn og skøn tager sagen typisk længere tid.
Parternes/ advokaternes fremme af sagen.
ARCHA Advokater garanterer, at vi fremmer sagen med den fornødne hurtighed.
Som tommelfingerregel kan man regne med, at en retssag ved en byret i gennemsnit tager ca. 1 -2 år.
Skal en sag altid behandles ved domstolene? – Voldgiftsbehandling
Hvis intet andet fx AB92, er aftalt skal en sag, behandles ved de ordinære domstole. Noget andet kan dog være aftalt – navnlig i erhvervsforhold forekommer aftale om voldgift.
Hvordan sagen behandles afgøres af aftalen, Voldgiftsloven og voldgiftsrettens egen beslutning, men sagsbehandlingen er i høj grad som ved domstolene. Forskellen mellem voldgiftsbehandling og behandling ved de ordinære domstole er, at voldgiftsretten kan sammensættes af dommere, der kender til pågældende sags type og kutymer inden for området, at sagerne ikke er offentlige og typisk kan afvikles hurtigere, ikke mindst fordi der ikke er appelmulighed – Ulempen er at parterne skal betale udgifterne ved sagens behandling og de er meget større end ved domstolsbehandlingen.
En retssag er ofte et langstrakt forløb, der oftest starter ved uenighed mellem 2 eller flere parter. Ofte kan parterne ikke selv opnå enighed. En eller begge parter kontakter derfor en advokat til en drøftelse og vurdering af den pågældendes sag.
Advokaten/ advokaterne vil herefter forsøge – i samråd med klienten, at opnå en mindelig løsning med modparten. Lykkedes det ikke, vil næste naturlige skridt være, at der udtages stævning. I stævningen redegør en part (sagsøger) for det, der ønskes opnået (påstanden) og de synspunkter og beviser man støtter sig til (anbringender).
Stævningen indleveres til retten og modparten/ modpartens advokat. Modparten (sagsøgte) vil herefter skulle svare, på det i stævningen angivne. Dette gøres i et såkaldt svarskrift. Sagsøgte kan i svarskriftet også komme med egne påstande dvs. sagen kan udvides til, at omfatte både krav fra sagsøger og sagsøgte.
Skriftvekslingen fortsætter indtil sagens problemstillinger, anbringender og beviseligheder er behandlet. Parterne afgør selv, hvornår dette er tilfældet og dermed kan parterne selv ved deres tilrettelæggelse af sagens behandling i vidt omfang bestemme, hvad der skal ske og dermed også hvor lang tid sagen skal tage ved domstolene.
Når forberedelsen er færdig berammes sagen til domsforhandling (Hovedforhandling) – den egentlig retshandling i retten foran en dommer. Det er ikke unormalt, at denne dato fastsættes fx 6 måneder før.