Skal du i retten?

2025-06-25T16:44:07+02:00

Straffesager

Hvis du er mistænkt eller sigtet i en straffesag, er det vigtigt, at du søger rådgivning hos en erfaren advokat.

2025-06-25T16:42:06+02:00

Voldgift

Når en tvist opstår i en erhvervsmæssig sammenhæng, kan voldgift være et godt alternativ til en retssag ved domstolene.

Juridisk bistand til retssager, straffesager og voldgift – for private og erhverv

Hos Archa yder vi professionel, juridisk rådgivning i retssager, straffesager og voldgiftssager. Vi hjælper både erhvervskunder og private med at håndtere konflikter og juridiske udfordringer. Vi har stor erfaring og sætter en ære i at kommunikere tydeligt og finde den rette løsning til din konkrete situation.

Civile retssager og erhvervstvister

Retssager og tvister kan være udfordrende og komplekse, uanset om det drejer sig om erhvervsmæssige anliggender eller personlige stridigheder. Vi er klar til at rådgive og repræsentere dig i forbindelse med retssager og tvister, der spænder fra forretningskonflikter til civile retssager.

Vi har blandt andet erfaring med:

  • Kommercielle og økonomiske tvister
  • Tvister i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
  • Erstatningssager og ansvarsspørgsmål
  • Rådgivning ved retssager og voldgift

Uanset om du er virksomhedsejer eller privatperson, skræddersyr vi en strategi til din sag og sikrer, at du er godt klædt på gennem hele processen.

Straffesager – Tryghed og kompetent forsvar hele vejen

Hvis du er mistænkt eller sigtet i en straffesag, er det afgørende at få juridisk rådgivning. Hos Archa bistår vi dig gennem hele sagens forløb – fra den indledende afhøring hos politiet til en eventuel retssag samt vurdering af muligheden for at søge erstatning, hvis sagen opgives eller du frifindes.

En straffesag kan være både uoverskuelig og følelsesmæssigt belastende. Derfor sørger vi for, at du altid er opdateret og ved, hvad der sker i din sag. Vi holder møder med dig, gennemgår sagen grundigt og er let tilgængelige, når du har spørgsmål.,

Voldgift – fortrolig og effektiv konfliktløsning

Voldgift er ofte et attraktivt alternativ til retssager – særligt i erhvervstvister. Det giver mulighed for:

  • Hurtigere sagsbehandling
  • Fortrolighed og diskretion
  • Specialiserede voldgiftsdommere

Hos Archa rådgiver vi om voldgift fra start til slut – herunder udarbejdelse af voldgiftsklausuler, vurdering af tvisten og selve voldgiftssagen.

Kontakt os for en uforpligtende vurdering

Er du i tvivl om, hvilken løsningsmodel der passer bedst til din tvist eller om vi kan hjælpe dig i en straffesag? Vi tilbyder en gratis og uforpligtende vurdering – uanset om der er tale om en retssag, en straffesag eller en voldgiftssag.