Vi bistår dig bl.a. med:
Ofte stillede spørgsmål om retssager
Retshjælpsforsikring dækker tvister opstået generelt i forbindelse med udøvelse af virksomheden.
Som erhvervsdrivende løber du altid en risiko for, at blive uenig med en leverandør eller en kunde. desværre kan alle uenigheder ikke løses af parterne selv og derfor ender en del af uoverensstemmelserne i retten.
En retssag kan hurtigt blive en dyr affære, og derfor er det en god idé, at have en retshjælpsforsikring.
Når der opstår uoverensstemmelser om:
- Mangler ved varer, der er leveret
- Mangler ved arbejde, der er udført
- Tvister i forbindelse med aftaler mellem virksomheden og virksomhedens aftalepartner
- Tvister i erhvervslejeforhold.
- Mv.
Hvilke omkostninger dækker retshjælpsforsikringen?
- Sagsomkostninger egne og pålagte, fastsat af domstol eller voldgiftsret
- Øvrige sagsomkostninger, hvis de er afholdt med rimelig grund
- Omkostninger påtaget ved forlig
Forsikringsselskabet skal via en advokat modtage en ansøgning med en redegørelse for sagen og for det juridiske grundlag for sagen, til brug for vurderingen af, om der kan gives retshjælp. Kun hvis der er rimelig mulighed for at vinde sagen, gives der dækning.
Bemærk, at retshjælp ikke kan gives til sager, der behandles ved eller kan behandles ved et forbrugerklagenævn, ligesom retshjælp kun kan gives på et tidspunkt, hvor det kan dokumenteres, at der foreligger en tvist. Retshjælp kan derfor fx ikke gives til inkassering af udestående skyldige beløb, hvor modparten ikke har bestridt, at være beløbet skyldig.
Nej, ikke alle sager kan betale sig at føre, hvis du skal være repræsenteret af en advokat. Medmindre der er andet end økonomien på spil eller sagen har betydning for flere, kan det sjældent betale sig, at føre sager med en sags genstand under kr. 50.000 (Såkaldte ”småsager”).
Dette skyldes, at udgifterne ved at føre ”småsager” er for store i forhold til, hvad man kan få ud af, ved at føre disse sager. Selvom du vinder sagen, tillægger retten dig ikke omkostninger nok, til at dække dine udgifter ved at føre sagen.
Læs mere om mulighederne i reglerne om småsags proces på domstolenes hjemmeside.
Ja, som udgangspunkt! Medmindre sagen vedrører et beløb på under kr. 20.000 kan en sag, som udgangspunkt altid ankes og prøves i to instanser.
Behandling i 3 instanser (for Højesteret) kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, der kun gives hvis sagen er principiel.
De aktuelle sagsbehandlingstider afhænger af:
- Sagsbehandlingstiden hos den ret, hvor sagen føres.
Sagens kompleksitet og art – involverer sagen fx syn og skøn tager sagen typisk længere tid.
Parternes/ advokaternes fremme af sagen.
ARCHA Advokater garanterer, at vi fremmer sagen med den fornødne hurtighed.
Som tommelfingerregel kan man regne med, at en retssag ved en byret i gennemsnit tager ca. 1 -2 år.
Skal en sag altid behandles ved domstolene? – Voldgiftsbehandling
Hvis intet andet fx AB92, er aftalt skal en sag, behandles ved de ordinære domstole. Noget andet kan dog være aftalt – navnlig i erhvervsforhold forekommer aftale om voldgift.
Hvordan sagen behandles afgøres af aftalen, Voldgiftsloven og voldgiftsrettens egen beslutning, men sagsbehandlingen er i høj grad som ved domstolene. Forskellen mellem voldgiftsbehandling og behandling ved de ordinære domstole er, at voldgiftsretten kan sammensættes af dommere, der kender til pågældende sags type og kutymer inden for området, at sagerne ikke er offentlige og typisk kan afvikles hurtigere, ikke mindst fordi der ikke er appelmulighed – Ulempen er at parterne skal betale udgifterne ved sagens behandling og de er meget større end ved domstolsbehandlingen.
En retssag er ofte et langstrakt forløb, der oftest starter ved uenighed mellem 2 eller flere parter. Ofte kan parterne ikke selv opnå enighed. En eller begge parter kontakter derfor en advokat til en drøftelse og vurdering af den pågældendes sag.
Advokaten/ advokaterne vil herefter forsøge – i samråd med klienten, at opnå en mindelig løsning med modparten. Lykkedes det ikke, vil næste naturlige skridt være, at der udtages stævning. I stævningen redegør en part (sagsøger) for det, der ønskes opnået (påstanden) og de synspunkter og beviser man støtter sig til (anbringender).
Stævningen indleveres til retten og modparten/ modpartens advokat. Modparten (sagsøgte) vil herefter skulle svare, på det i stævningen angivne. Dette gøres i et såkaldt svarskrift. Sagsøgte kan i svarskriftet også komme med egne påstande dvs. sagen kan udvides til, at omfatte både krav fra sagsøger og sagsøgte.
Skriftvekslingen fortsætter indtil sagens problemstillinger, anbringender og beviseligheder er behandlet. Parterne afgør selv, hvornår dette er tilfældet og dermed kan parterne selv ved deres tilrettelæggelse af sagens behandling i vidt omfang bestemme, hvad der skal ske og dermed også hvor lang tid sagen skal tage ved domstolene.
Når forberedelsen er færdig berammes sagen til domsforhandling (Hovedforhandling) – den egentlig retshandling i retten foran en dommer. Det er ikke unormalt, at denne dato fastsættes fx 6 måneder før.