Derfor skal I have en samejeoverenskomst
Drømmeboligen er i hus – hvad nu?
Den største investering for mange par er købet af drømmeboligen. Købet kan måske endda være finansieret med penge fra en eller begge, og så vil det være fornuftigt at overveje behovet for en samejeoverenskomst.
En samejeoverenskomst hjælper, hvis I skulle vælge at gå fra hinanden, og er uenige om, hvad der skal ske med ejendommen. Det er specielt i forbindelse med køb af fast ejendom mellem ugifte samlevende, at samejeoverenskomsten har sin berettigelse.
Når man går fra hinanden, kan det i forvejen være en svær situation. Her vil det være en stor hjælp, hvis I på forhånd har taget stilling til de vanskelige økonomiske spørgsmål. Samejeoverenskomsten kan måske endda bidrage til, at processen foregår på en mere gnidningsfri måde.
Samejeoverenskomsten tager stilling til økonomien
Samejeoverenskomsten kan definere økonomien i jeres fælles ejendomskøb. Den kan blandt andet regulere, hvordan I hver især løbende betaler af på boligen, aftaler om forbedringer og vilkår for salg. Med andre ord, så udgør en samejeoverenskomst en form for fælles ”spilleregler”, som I er enige om.
Tre typiske uenigheder
Der findes tre tilfælde, hvor der typisk kan opstå problemer, hvis I ejer en ejendom i fællesskab:
De tre scenarier, vi har nævnt ovenfor, er eksempler på, hvad I bør tage stilling til i en samejeoverenskomst.
Udover salg eller overtagelse af ejendommen, anbefaler vi at medtage et punkt omkring finansieringen, specielt hvis I ikke indskyder lige store beløb i forbindelse med købet.
Hvem kan bruge en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst kan være relevant for alle, som ejer fast ejendom i fællesskab med andre. Behovet for en samejeoverenskomst er særligt stort, hvis I ikke er gift, eller hvis I er gift med ren særeje, da der ikke findes lovgivning, som hjælper med deling af ejerskabet, hvis I går fra hinanden.
Hos Advokatfirmaet Archa laver vi i forbindelse med hushandler også samejeoverenskomster, så I er godt dækket ind som købere.