En retssag er ofte et langstrakt forløb, der oftest starter ved uenighed mellem 2 eller flere parter. Ofte kan parterne ikke selv opnå enighed. En eller begge parter kontakter derfor en advokat til en drøftelse og vurdering af den pågældendes sag.
Advokaten/ advokaterne vil herefter forsøge – i samråd med klienten, at opnå en mindelig løsning med modparten. Lykkedes det ikke, vil næste naturlige skridt være, at der udtages stævning. I stævningen redegør en part (sagsøger) for det, der ønskes opnået (påstanden) og de synspunkter og beviser man støtter sig til (anbringender).
Stævningen indleveres til retten og modparten/ modpartens advokat. Modparten (sagsøgte) vil herefter skulle svare, på det i stævningen angivne. Dette gøres i et såkaldt svarskrift. Sagsøgte kan i svarskriftet også komme med egne påstande dvs. sagen kan udvides til, at omfatte både krav fra sagsøger og sagsøgte.
Skriftvekslingen fortsætter indtil sagens problemstillinger, anbringender og beviseligheder er behandlet. Parterne afgør selv, hvornår dette er tilfældet og dermed kan parterne selv ved deres tilrettelæggelse af sagens behandling i vidt omfang bestemme, hvad der skal ske og dermed også hvor lang tid sagen skal tage ved domstolene.
Når forberedelsen er færdig berammes sagen til domsforhandling (Hovedforhandling) – den egentlig retshandling i retten foran en dommer. Det er ikke unormalt, at denne dato fastsættes fx 6 måneder før.