Det sker løbende, at to eller flere ejere af et selskab på et tidspunkt ikke længere ønsker at drive virksomheden sammen. Årsagerne kan være mange, f.eks. forskellige strategiske mål, uenighed om ledelsen, ændrede livsomstændigheder eller et gradvist tillidsbrud. Derfor handler processen sjældent kun om jura og økonomi, men den er også præget af følelser, frustrationer og usikkerhed.
Ingen standardløsning ved ophør af samarbejde
Der findes ikke én standardløsning, når ejere af et selskab ikke ønsker at drive selskabet videre sammen. Derimod afhænger det blandt andet af, hvad der står i selskabets vedtægter og om der er indgået en ejeraftale mellem ejerne.
Vedtægterne er bindende for alle ejere, også dem der senere træder ind i selskabet, mens en ejeraftale regulerer forholdet mellem de ejere, der har tiltrådt denne. Ejeraftalen er ikke bindende for selskabet eller for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, og den offentliggøres som udgangspunkt heller ikke. Samtidig er det ikke alt, der kan stå i vedtægterne.
Mange konflikter begynder, fordi der opstår misforståelser om, hvordan aftaler og vedtægter skal forstås, hvem der har hvilke rettigheder, og hvordan beslutninger kan træffes. Hertil kommer uenighed om, hvad selskabet reelt er værd. Til trods for at begge parter er enige om, at samarbejdet skal ophøre, kan der derfor opstå betydelige uenigheder om såvel proces som pris.
Løsninger, når samarbejdet skal ophøre
Ofte er den enkleste løsning, at den ene ejer køber den anden ud. Hvis der allerede i ejeraftalen eller vedtægterne er taget stilling til forkøbsret, køberet, medsalgsret eller andre mekanismer ved ejerskifte, vil det typisk være det naturlige udgangspunkt. Vedtægterne kan også indeholde bestemmelser om forkøbsret ved salg af kapitalandele.
En anden mulighed er, at ejerne sammen sælger selskabet til en tredjepart. Det kan være den bedste løsning, hvis ingen af parterne ønsker eller har mulighed for at fortsætte alene, eller hvis virksomheden har større værdi for en ekstern køber end for de nuværende ejere hver for sig.
I nogle tilfælde kan en opdeling af aktiviteterne være relevant, så hver ejer fortsætter med sin del. Hvis virksomheden er bygget op omkring flere forretningsområder, kan en spaltning være en mulig vej. Det er dog en selskabsretligt mere kompleks proces og ofte ikke parternes førstevalg.
Hvis samarbejdet er brudt endeligt sammen, og der ikke findes et realistisk grundlag for hverken videreførelse, overdragelse eller opdeling, kan opløsning af selskabet være den mest hensigtsmæssige løsning. Ved en likvidation skal der blandt andet være styr på selskabets regnskabsaflæggelse, og før virksomheden kan opløses, skal der være indsendt årsrapporter og likvidationsregnskab, så perioden fra stiftelse til opløsning er dækket uden “huller”.
Værdiansættelsen er ofte konfliktfyldt
Selv i tilfælde hvor bestemmelserne er klare på papiret, kan der opstå tvister om fortolkningen. Gælder en bestemt køberet nu? Er en prisreguleringsmekanisme udløst? Skal goodwill indregnes? Hvad med ejerlån, mellemregninger, udbytte, kundeklausuler eller værdien af den ene ejers arbejdsindsats?
Værdiansættelsen er ofte den største kilde til konflikt. Den ene part ser typisk på selskabets potentiale og fremtidige indtjening, mens den anden fokuserer på risiko, afhængighed af bestemte kunder eller ejere samt den aktuelle økonomiske situation. Hvis der ikke er aftalt en metode for prisfastsættelsen, kan det derfor være nødvendigt at få lavet en mere struktureret og dokumenteret vurdering som grundlag for forhandlingerne.
Konflikten om værdiansættelse står dog sjældent alene. Den kan være vokset ud af længere tids samarbejdsvanskeligheder, forskellige forventninger eller oplevelser af manglende loyalitet. Det betyder, at et ejerskifte kan være svært at håndtere, og det er ofte afgørende at få skabt en proces, hvor juraen, økonomien og kommunikationen håndteres ordentligt fra begyndelsen.
Dette bør afklares tidligt i processen
Når to eller flere ejere ikke længere ønsker at drive selskab sammen, er det som regel en fordel tidligt at få afklaret:
- Hvad vedtægterne siger,
- Om der findes en ejeraftale, og hvordan den skal forstås,
- Om der er begrænsninger i overdragelse af kapitalandele,
- Hvordan selskabet skal værdiansættes,
- Hvordan driften skal håndteres, mens processen står på, og
- Hvilke selskabsretlige beslutninger og registreringer der skal gennemføres.
Hvis løsningen kræver ændringer af vedtægterne, skal beslutningen træffes på generalforsamlingen, og ændringen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen med de ajourførte vedtægter og referat fra generalforsamlingen senest 2 uger efter beslutningen.
Hvad kan Archa hjælpe med?
Hos Archa bistår vi ofte, når to eller flere ejere ikke længere ønsker at drive selskab sammen. Det gælder såvel situationer, hvor parterne overordnet er enige om retningen, som situationer hvor der er betydelig uenighed om rettigheder, værdiansættelse og den videre proces.
Vores opgave er typisk både at skabe juridisk klarhed og at bidrage til, at processen kan gennemføres så ordentligt og effektivt som muligt. Selv om sagen på papiret vedrører selskabsret, handler den i praksis også ofte om relationer, forventninger og følelser, og netop derfor er det vigtigt at få skabt et klart overblik over rettigheder, muligheder og risici, før konflikten vokser sig større.