Der er en verden til forskel på, om der er tale om reklamationsret mellem to erhvervsdrivende (handelskøb) eller mellem en erhvervsdrivende og en forbruger (forbrugerkøb).

Det er derfor altid en god idé at identificere, hvem det er du handler med, så du er klar over, hvad der kan gælde for jeres aftale.

Handler du som erhvervsdrivende med privatpersonen Hr. Olsen, skal du være opmærksom på, at der gælder en række præceptive (ufravigelige) regler, som beskytter Hr. Olsen og sikrer ham væsentlige fordele i forhold til reklamationsretten. Her skal særligt nævnes den 2-årige reklamationsret. Du kan som erhvervsdrivende ikke tilbyde en forbruger en kortere reklamationsret end 2 år.

B2B handel

Handler du som erhvervsdrivende med Olsen A/S er historien en ganske anden. Her er der tale om en erhvervsdrivende, som pr. definition (i hvert fald i lovgivers øjne) er bedre klædt på, til at handle uden nær så mange regler til at beskytte den ene part.

Her er et nøgleord aftalefrihed. Man kan nemlig som erhvervsdrivende som udgangspunkt, forhandle sig til en lige så fordelagtig – eller rædderlig – aftale man vil. I disse tilfælde skal man altså være ekstra opmærksom på, hvad man får skrevet ind i aftalen, så man ikke får sig en ubehagelig overraskelse senere.

For så vidt, at man ikke har aftalt andet, skal det dog understreges, at man også som i forbrugerkøb vil falde tilbage på udgangspunktet om 2-års reklamationsret. Forskellen ligger i, at man har mulighed for at forhandle sig frem til en kortere reklamationsfrist end de 2 år.

Den tidsmæssige udstrækning af, hvor længe man kan gøre sådanne krav er forskellig afhængig af, om der er tale om en forbruger – eller et handelskøb. Er der tale om et handelskøb, skal man reklamere ”straks”.

Definitionen af ”straks” afgøres af, hvornår man burde have opdaget manglen, og ikke nødvendigvis hvornår man reelt set har opdaget manglen. Når manglen er opdaget, skal der som minimum afgives det man kalder en >>neutral reklamation<<, det vil sige, at køber giver sælger meddelelse om, at der er noget galt med det solgte. Herefter skal man som køber afgive det som kaldes en >>specifik reklamation<<, hvor man uddyber hvad det er for en mangel, der er tale om. En specifik reklamation skal være afgivet uden ugrundet ophold. Dette er et tidsparameter der er branchebestemt, men vil typisk være nogle få dage efter der er afgivet neutral reklamation, alt efter hvor let/svært det er at identificere manglen, og finde frem til hvilken konsekvens reklamationen skal have.

Der kan tit være en lidt farlig tendens til at blande disse to betegnelser. Virkeligheden er nemlig dog den, at der er tale om to vidt forskellige begreber.

En reklamationsret er en ret, der er blevet givet køberen i købeloven. En garanti er på den anden side en frivillig forpligtelse, man som erhvervsdrivende kan vælge at påtage sig som led i den almindelige kundepleje. En garanti skal altid stille forbrugeren bedre, end den 2-årige reklamationsret, som forbrugeren altid vil være berettiget til. Men er der tale om garantier givet i handelskøb uden, at denne henvender sig til en forbruger i senere omsætningsled, vil man godt kunne give en garanti, som strækker over en periode på under de to år, idet der ikke gælder den samme 2-årsregel for handelskøb.

Derudover skal man som erhvervsdrivende også være opmærksom på, at man ikke ved en fejl kommer til at give en ”tilsikring/garanti”. Der er her tale om en garanti, som gives af køber ved for eksempel at sige, at den solgte vare har en særlig egenskab. Såfremt det solgte ikke viser sig at have denne egenskab, eller at denne egenskab forgår med tiden, vil sælger kunne reklamere herover i kraft af tilsikringen/garantien.

Grænselandet mellem de forskellige begreber kan nogle gange være en anelse mudret.

Eksempel:  Salg af Georg Jensen tallerken

Hvis man taber tallerkenen efter fx 4 måneder, så kan man ikke få erstattet tallerkenen, idet det er forventeligt, at en tallerken går i stykker, ved at blive tabt. Er der derimod ydet en brudgaranti på fx 2 år, så kan det afhængig af garantiens formulering blive tale om, at man kan få den erstattet, da sælger har garanteret, at tallerkenen ikke vil gå i stykker inden for 2 år.

Den konkrete forskel består i, hvad man med rette kan forvente/ hvad der er aftalt.

Mange erhvervsdrivende fungerer som mellemhandlere, der køber produkter fra en overordnet producent/fabrikant med det formål at videresælge det.

I sådanne konstellationer giver producenten ofte en garanti (fabriksgaranti) med på sin vare. Noget som mange mellemhandlere ikke tillægger de store tanker, men det burde de måske. En fortolkning af den konkrete aftale/ garanti kan nemlig forpligte mellemhandleren til at indestå for en garanti givet af producenten, hvis mellemhandleren har videreformidlet denne garanti – selv hvis mellemhandleren alene har henvist til producenten som værende, den der indestår for garantien.

Du bør derfor som erhvervsdrivende, der videresælger varer indeholdende en garanti fra en producent være opmærksom på, om du er i stand til at påtage dig den garantiforpligtelse, som din producent tilbyder. Går producenten for eksempel konkurs, vil du som mellemhandler være forpligtet til at indestå for den videregivet garanti, selvom du ikke er sikker på at få dækket bagudrettet.

Kontakt Advokatfirmaet ARCHA for en uforpligtende drøftelse af dit forestående køb/ salg af virksomhed. Vi står til rådighed og kan bistå også hvor det haster.

Kontakt Advokat Bente Riis Fogsgaard I T:4425600 I E:bente@archa.dk