Går du med en iværksætter i maven, men synes du at det virker uoverskueligt, at give sig i kast med at få stiftet dit eget selskab? Så er du kommet til det rette sted.

Se vores liste over fordele og ulemper ved de mest populære selskabsformer. Listen skulle gerne være med til at sikre, at du får den bedste start på din karriere som iværksætter/selvstændig.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er ejet af én enkelt person

Fordele

  • Ingen krav om en bestyrelse
  • Ingen krav om en direktion
  • Intet kapitalkrav (du behøver ikke have kapital til at starte virksomheden)

Ulemper

  • Du hæfter med egen formue
  • Banken eller andre kontraktparter kan kræve, at du stiller en sikkerhed i hus, bil m.v.

SAMLET VURDERING

Hvis du har lav eller ingen risiko i forhold til dine medkontrahenter, er en enkeltmandsvirksomhed en glimrende virksomhedsform. Lav eller ingen risiko kan eksempelvist være, hvis du vil sælge egen brugskunst.

En enkeltmandsvirksomhed giver fleksibilitet, og du beskattes som om du var lønmodtager. Der er desuden lempelige krav i forhold til bogføring.

Vi anbefaler derimod ikke en enkeltmandsvirksomhed, hvis du driver virksomhed med lidt større risiko eller forventer store ordrer, der kræver investering. Du skal overveje risikoen for, at du kan miste dine private ejendele, hvis du ikke er i stand til at betale din gæld, efterhånden som den forfalder.

Interessentskab

Et interessentskab ejes af mindst to fysiske eller juridiske personer

Vi anbefaler, at nedenstående punkter skrives ind i en interessentkontrakt, hvis du stifter et interessentskab.

INDLEDENDE BESTEMMELSER

  1. Selskabet formål, navn og hjemsted
  2. Selskabsindskud, som hver af deltagerne skal præstere som grundlag for selskabets virksomhed

INTERNE FORHOLD

  1. Interessenternes interne forhold
  2. Interessentskabets ledelse
  3. Jeres respektive forpligtelser i virksomheden, også arbejdsindsatsten
  4. Økonomiske rettigheder og forpligtelser
  5. Loyalitetspligter

EKSTERNE FORHOLD

  1. Legitimationen til at disponere på selskabets vegne
  2. Hæftelsen over for selskabets kreditorer
  3. Interessentskabsandelens overdragelighed
  4. Interessenters ret og pligt til udtræden
  5. Selskabets opløsning

Fordele

  • Har mange af de samme fordele som en enkeltmandsvirksomhed
  • Solidarisk hæftelse ( I er fælles om at betale selskabets forpligtelser)
  • Stiftelsen kan ske formløst, og i princippet allerede ved aftale om indgåelse i et interessentskab
  • Ingen kapitalkrav
  • Kan anvendes som et forum for længerevarende og omfattende samarbejder imellem personer eller virksomheder

Ulemper

  • Det er din egen risiko, at din medinteressent (den/eller de person(er) du ejer selskabet med) har penge til at betale den fælles gæld, som selskabet oppebærer. Har vedkommende ingen penge, hæfter du for den fulde gæld alene
  • I hæfter personligt med egen formue

SAMLET VURDERING

Et interessentskab kan i visse tilfælde være en rigtig fornuftig løsning.

Du skal dog altid huske på, at der gælder personlig hæftelse og et solidarisk ansvar. Du bør derfor altid være opmærksom på, hvor stor en risiko selskabets aktiviteter har, samt hvor godt du kender din partner i forhold til at indgå i økonomisk samhørighed.

Anpartsselskab

En juridisk selvstændig enhed med en direktion

I et anpartsselskab kan man benytte sig af et såkaldt et-strenget system, så der kun er en direktion. Der er dermed ikke krav om, at man skal ansætte en bestyrelse eller flere medlemmer til direktionen. Det er tilstrækkeligt med ét medlem i direktionen.

SELSKABETS VEDTÆGTER

Det er et lovkrav, at selskabet har vedtægter. Disse bliver ofte henvist til som værende selskabets grundlov, hvilket ikke er helt ubegrundet. De udgør nemlig rygsøjlen i selskabet.

Med et godt forfattet sæt vedtægter i hånden, kan du undgå mange ubehagelige situationer senere i selskabets levetid. Vi anbefaler derfor, at du – sammen med en jurist – sætter god tid af til at skrive vedtægterne.Det gælder særligt, hvis du har planer om at udbyde andele af selskabet til tredjemand/offentligheden.

Vedtægterne skal indeholde selskabets formål. Her skal du have sat dig godt ind i, hvad din virksomhed egentlig kommer til at beskæftige sig med. Beslutninger truffet på vegne af selskabet, som ikke kan rummes af formålet angivet i vedtægterne er ugyldige, og kan føre til ledelsesansvar.

Derudover skal du også være opmærksom på minoritetsbeskyttelsesreglerne, som gælder, når selskabet først er registreret. Her kan du være på forkant med nogle af de situationer, som senere hen vil kræve samtykke fra et flertal af kapitalejere. Det kan eksempelvis være, at du vil undgå, at alle kapitalandele (anparter eller aktier) har samme rettigheder.

Skal der ændres i visse rettigheder for kapitalejere efter stiftelsen af selskabet, vil det kræve helt op til 9/10-flertal for ændringen. Konkret kan det være tilfælde, hvor man vil begrænse udbyttebetaling til visse grupper (kaldt klasser) af kapitalandele.

Fordele

  • Ingen personlig hæftelse
  • Ingen krav om en bestyrelse
  • Gode vedtægter kan forebygge problemer

Ulemper

  • Kapitalkrav på 40.000 kr.
  • Lovkrav om vedtægter
  • Krav til årsregnskaber og indberetning af regnskaber

SAMLET VURDERING

Der er tale om en selskabsform, der er lidt mere bureaukratisk end de før omtalte.

Selskabsformen tilbyder dog langt større sikkerhed i forhold til hæftelse. Med et anpartsselskab undgår du en situation, hvor du skal gå fra hus og hjem på grund af en fejlslagen forretning.

Vi anbefaler, at du så vidt muligt holder forretning og privat liv skarpt adskilt. Ejer du et selskab, og er i et forhold, bør du altid sikre, at selskabet bliver dit særeje. På den måde risikerer du ikke at blive tvungen til at opsplitte selskabet for at skaffe værdier ved en skilmisse eller dødsfald – eller blive tvunget til at sidde i bestyrelse med en ekspartner.

Anpartsselskabsformen er anbefalingsværdig, hvis virksomheden er din primære indtægtskilde, eller i det mindste skal repræsentere en ikke ubetydelig investering.

Aktieselskab

En juridisk selvstændig enhed med en direktion og en bestyrelse

Fordele

  • Ingen personlig hæftelse (som udgangspunkt)
  • Lovkrav om vedtægter
  • Dit selskab kan få en bredere ejerkreds, og derved også opnå større investeringer (fremmedkapital)
  • Der skal indsættes en bestyrelse eller et tilsynsråd, som medvirker til at drive virksomheden på en betryggende måde
  • Mulighed for børsnotering

Ulemper

  • Kapitalkravet er 400.000 kr. Selskabsformen er dermed primært af interesse for større virksomheder eller investeringsvirksomheder
  • Risiko for at miste styring med sit eget selskab på grund af en større beslutningskreds. Dette kan dog undgås med forskellige løsning såsom ved ejeraftaler, som bedst af alt kan sikres håndhævet ved konventionalbod
  • Krav om en bestyrelse eller et tilsynsråd giver udgifter til personer ansat til disse stillinger (mindst 3 medlemmer)

SAMLET VURDERING

Minder meget om anpartsselskaberne, men er vejen at gå, hvis du ønsker at børsnotere dit selskab.  Alt efter hvordan du har organiseret dit anpartsselskab, så vil det ikke kræve de store forandringer at omdanne dit selskab til et aktieselskab.

Anpartsselskabsformen er anbefalingsværdig, hvis virksomheden er din primære indtægtskilde, eller i det mindste skal repræsentere en ikke ubetydelig investering.

Kontakt Advokatfirmaet ARCHA for en uforpligtende drøftelse, hvis du vil stifte en virksomhed.

Kontakt Advokat Bente Riis Fogsgaard I T:4425600 I E: archa@archa.dk